Det kan være svært at kontrollere diabetes hver eneste dag. Der skal tænkes på mange ting, blandt andet hvad du skal spise, hvor meget motion du skal have, og den medicin du skal tage. Du vil måske også spekulere over, hvad der sker med dit blodsukkerniveau, når du er stresset eller syg.
Måling af dit blodsukkerniveau kan give dig svar på mange spørgsmål. En viden om, hvordan alle dele af din plan til diabeteskontrol fungerer sammen, kan få tingene til at virke enklere.
Bayers CONTOUR® USB apparat har funktioner, som giver dig mulighed for at kontrollere din diabetes på din egen måde, og som gør tallene mere forståelige. Naviger hen til de tips, der interesserer dig, ved at bruge indholdsfortegnelsen til højre, eller gå gennem dem alle for at få et mere fuldstændigt overblik over tips til kontrol af din diabetes med Bayers CONTOUR® USB apparat.
Top 14 tips
Alle tips
Kom godt i gang med Bayers CONTOUR® USB apparat
- Bayers CONTOUR® USB apparat har et genopladeligt batteri. Det første, du skal gøre, er derfor at oplade batteriet ved at tilslutte Bayers CONTOUR® USB apparat til din computer. Apparatets display viser kortfattet "Test ikke - Oplader", og strimmelportlyset blinker. Opladningstiden afhænger af USB-porten på din computer.
- Sørg for, at din computer er tændt og ikke er i standby-, dvale- eller strømsparetilstand.
- Brug hurtig start til en hurtigere opsætning før din første måling, så du kan komme i gang med at bruge Bayers CONTOUR® USB apparat. Du kan læse mere om Hurtig start i brugervejledningen.
- Du kan springe indstillingen af dato og tid over ved blot at tilslutte Bayers CONTOUR® USB apparat til din computer. Herved overføres computerens dato og tid automatisk til dit apparat.
USB-forbindelse
- Det anbefales at bruge en USB-port med høj effekt, når du oplader Bayers CONTOUR® USB apparat. Hvis opladningsstatus viser "Kun opladning", så prøv en anden USB-port på din computer. Bruger du en USB-port med lav effekt, kan der, afhængigt af hvilket operativsystem (f.eks. Windows) du har, komme en meddelelse om, at USB-enheden (dit apparat) skal bruge mere effekt, end USB-porten har. Hvis GLUCOFACTS™ DELUXE ikke vises inden for ca. 1 minut, skal du prøve en anden USB-port.
- Dit CONTOUR® USB apparat har en ekstra hukommelse på ca. 500 MB, hvor du kan gemme personlige filer og oplysninger om diabetes. Den vises på din computer som et flytbart drev med navnet "Contour USB", når du sætter Bayers CONTOUR® USB apparat i USB-porten. Du kan bruge denne hukommelse, mens batteriet oplades. Når du læser fra eller skriver til denne hukommelse, blinker strimmelportlyset hurtigt.
Teststrimler
- Opbevar altid CONTOUR® teststrimlerne i originalbeholderen. Luk beholderen igen, straks efter at du har taget en teststrimmel ud. Beholderen er designet til at holde teststrimlerne tørre. Dine teststrimler kan tage skade af fugten i rummet, hvis beholderen ikke lukkes ordentligt, eller hvis de ikke opbevares i originalbeholderen.
- Lad ikke blodet dryppe direkte på teststrimlens flade overflade. Teststrimlen er designet til, at den let kan "suge" blodet ind i prøvetagningsspidsen.
- Undgå at trykke teststrimlen mod fingeren. Dette kan forhindre, at blodet suges korrekt ind i prøvetagningsspidsen.
- Lad apparat og teststrimler tilpasse sig temperaturen på stedet, hvor du måler. Der kan gå op til 20 minutter, før dit apparat har tilpasset sig temperaturen det nye sted. Vent derfor 20 minutter med at foretage en måling af dit blodsukkerniveau. Produkterne er designet til at give nøjagtige måleresultater ved temperaturer mellem 5-45 °C.
- Kontroller udløbsdatoerne på teststrimlerne og kontrolvæsken for at sikre nøjagtige måleresultater.
- Hvis du ikke tilfører teststrimlen blod, inden for 1 minut efter at du har indsat teststrimlen i Bayers CONTOUR® USB apparat, nedtones skærmen, og apparatet bipper. Tryk på en vilkårlig knap for at aktivere Tilfør blod-skærmen igen. Hvis der ikke er foretaget noget inden 3 minutter, slukker apparatet.
Belyst teststrimmelport
Genopladeligt batteri
- Du kan ikke foretage en måling, mens batteriet oplades. Når batteriet er fuldt opladet, slukker strimmelportlyset. Tag stikket ud, når du skal foretage målinger med dit CONTOUR® USB apparat.
- Du skal bruge USB-kablet ved f.eks. opladning, hvis du vil foretage en måling umiddelbart efter, at du afbryder forbindelsen til computeren, da USB-portene i visse computere og selvforsynende USB-hubs kan blive meget varmere end temperaturen i lokalet.
- Hvis batteriniveauet er lavt, når du tilslutter dit CONTOUR® USB apparat fra Bayer, vil der ske hurtig opladning i ca. 1 minut. Du kan foretage en blodsukkermåling, så snart hurtig opladning er gennemført.
- Du kan også oplade dit apparat ved at bruge en vægoplader. Du kan få flere oplysninger ved at kontakte Bayers kundeservice på: 45235037.
AutoLog
- Du kan med AutoLog mærke dine resultater med Før/Efter måltid, så du kan se, hvilke resultater der stammer fra før eller efter et måltid. Dette kan hjælpe dig med at organisere dine måleresultater med Tendens-funktionen, hvilket gør målingerne endnu mere værdifulde og relevante.
- Dit apparat leveres med AutoLog slået til. Det anbefales, at du lader denne funktion være slået til, så du kan få det fulde udbytte af apparatet.
- Når AutoLog er slået til, vises resultatet ikke, medmindre det er mærket som Før måltid, Efter måltid eller Ingen mærkning; resultatet vises dog altid, hvis det ligger over eller under de indstillede målområder eller uden for apparatets måleområde. I dette tilfælde ignoreres AutoLog for omgående at vise måleoplysningerne.
- Hvis AutoLog er slået til, og hvis du ikke fik tilføjet en markering før advarslen om højt eller lavt blodsukkerniveau, skal du trykke på knappen Markering. Så kan du vælge Før måltid, Efter måltid eller Ingen mærkning ved at trykke på knappen ud for den ønskede valgmulighed.
Målområder
- Din diabetesbehandler kan hjælpe med at definere passende målområder til dig. Tal om det ved jeres næste møde.
- Bayers CONTOUR® USB apparat er forudindstillet til, at blodsukkerværdierne skal ligge i mål-området 3.9-7.2 mmol/L før et måltid og i mål-området 3.9-10.0 mmol/L efter et måltid.
Tendens
- Når du bruger tendens-funktionen, kan du få dit gennemsnitlige blodsukkerniveau over en bestemt tidsperiode. Dette kan give dig en ide om din overordnede kontrol i denne periode.
- Standardindstillingen i Tendens-funktionen er gennemsnittet af dine måleresultater over 14 dage. Du kan ændre indstillingen til gennemsnittet over 7 dage eller 30 dage.
- En gennemgang af gennemsnittet af dit blodsukkerniveau før og efter et måltid er oplysninger, der på en enkel måde kan hjælpe dig til at handle og få bedre kontrol med din diabetes. Hvis gennemsnittene før og efter et måltid ligger i dine målområder, kan du være tryg ved dine bestræbelser på at kontrollere dit blodsukkerniveau. Hvis det ene eller det andet gennemsnit ligger uden for målområdet, kan du kigge i dagbogen og finde de problemområder, som du måske ønsker at drøfte med dit behandlerteam.
Påmind
- Indstil en påmindelse på Bayers CONTOUR® USB apparat, så du husker at måle dit blodsukkerniveau – når som helst, hvor som helst.
- Du og din diabetesbehandler kan afgøre, hvilke måletidspunkter der er de bedste for dig, så du får de mest brugbare oplysninger til jeres fælles drøftelser.
- Visse fejlmeddelelser og påmind-bippene vil kunne høres, selvom lyden er slået fra, så du kan stadig modtage påmindelser, når du har valgt at slå lyden fra.
Markeringer
- Uddyb dine resultater med en Markering, der forklarer særlige omstændigheder i forbindelse med målingen.
- Når bekræftelsesskærmen er forsvundet, kan du tilføje flere markeringer ved at gentage trinene, der er anført under "Tilføj markeringer". Markeringerne ruller i bunden af skærmen, så du kan læse dem alle.
Før en måling
- Før du måler, skal du have dit måleudstyr klar, herunder Bayers CONTOUR® USB apparat og CONTOUR® teststrimler samt MICROLET®2 fingerprikkeren med MICROLET® lancetter fra Bayer.
- Vask hænderne og "stikkestedet" grundigt med varmt vand og sæbe, og tør godt, før du måler.
Efter en måling
- Bortskaf altid den brugte teststrimmel og lancet korrekt. Alle produkter, der kommer i kontakt med menneskeblod, skal håndteres som potentielt smittefarlige.
Kontrolmålinger
Glem ikke at foretage kontrolmålinger. Du skal foretage en kontrolmåling:
- Når du bruger dit apparat første gang.
- For at kontrollere, at du foretager en måling på den rigtige måde.
- Når du åbner en ny beholder med teststrimler.
- Hvis du lader beholderen med teststrimler stå åben i længere tid.
- Hvis du har indtryk af, at dit apparat ikke fungerer, som det skal.
Højt og lavt blodsukkerniveau
- Blodsukkerniveauer på under 2.8 mmol/L eller over 13.9 mmol/L kan være tegn på en potentielt alvorlig medicinsk tilstand. Hvis dit måleresultat viser under 2.8 mmol/L eller over än 13.9 mmol/L, skal du straks kontakte din læge eller diabetesbehandler.
- Lær symptomerne på et højt og et lavt blodsukkerniveau at kende. Dette vil hjælpe dig med at forstå dine måleresultater bedre og hjælpe dig med at beslutte, hvad du skal gøre, hvis dine resultater virker unormale. Nogle af de mest almindelige symptomer er: 1
Højt blodsukkerniveau (hyperglykæmi):
• hyppig vandladning • øget tørst • sløret syn • øget træthed • stor sult • irritabilitet
Lavt blodsukkerniveau (hypoglykæmi):
• rystelser • sveden • hurtig puls • sløret syn • forvirring • besvimelse • krampeanfald
Ketoner (ketoacidose):
• åndenød • kvalme og opkastning • meget tør mund
1 American Diabetes Association, www.diabetes.org
Vedligeholdelse af apparatet
- Ved brug af kabel: Brug det kabel, der følger med dit apparat.
- Opbevar så vidt muligt apparatet i det medfølgende etui.
- Vask hænder, og tør dem grundigt før brug af apparatet, så apparatet og teststrimlerne holdes fri for fedt og andre urenheder.
- Brug apparatet med omtanke, så elektronikken ikke beskadiges, og så der ikke opstår andre funktionsfejl.
- Undgå at udsætte apparatet og teststrimlerne for høj fugtighed eller for meget varme, kulde, støv eller snavs.
- Apparatet kan rengøres udvendigt med en fugtig (hårdt opvredet) fnugfri klud og et mildt rengøringsmiddel eller desinficeringsmiddel, f.eks. 1 del blegemiddel blandet med 9 dele vand. Tør efter med en fnugfri klud.
- FORSIGTIG: Pas på, at der ikke løber væske ind ved knapperne, USB-hætten eller strimmelporten. Det kan medføre funktionsfejl.
- Hætten på USB-forbindelsen på Bayers CONTOUR® USB apparat er designet til at beskytte USB-forbindelsen. Hvis du mister hætten, kan du ringe Bayers kundeservice på: 45235037 og bestille en ny.
Systemkrav
Kontroller, at din computer opfylder de systemkrav, der er nødvendige for at bruge Bayers CONTOUR® USB apparat sammen med computeren.
Systemkrav:
Windows: Windows® 7, Windows® XP SP3, Vista® SP2
Mac: OS® X v10.5.7 og OS® X v10.5.8 (kun Intel® 64 bit-processorer)
- Må kun tilsluttes en computer eller en oplader, der er certificeret iht. UL 60950-1.
Service
- Hvis du har et problem, der ikke kan løses ved hjælp af apparatets hjælpeforslag, så kontakt Bayer Diabetes Care kundeservice på: 45235037. Vi har specialister ved telefonen, som hurtigt kan hjælpe dig.
- Kontakt en medarbejder i Bayer Diabetes Care kundeservice, før du returnerer apparatet, uanset årsag. vedkommende kan give dig de nødvendige oplysninger til at opnå en rigtig og effektiv løsning på dit problem. Sørg for at have dit CONTOUR® USB blodsukkerapparat og dine CONTOUR® teststrimler ved hånden, når du ringer. Det kan også være nyttigt at have en flaske med CONTOUR® kontrolvæske i nærheden.
- Checkliste: Denne checkliste kan være gavnlig, når du taler med Bayer Diabetes Care kundeservice:
- Find modelnummeret (A) __________ og serienummeret (B) __________ på bagsiden af apparatet.
- Find teststrimlernes udløbsdato __________ og lotnummer __________ på beholderen.
- Kontroller batterisymbolet __________ på skærmen. (Se side 50 i brugervejledningen om batteristatus og opladning).
Når du taler med lægen
- Medbring altid dit CONTOUR® USB apparat til konsultationerne med din læge. På den måde kan lægen se tendenserne i dine måleresultater.
- Du kan udskrive dine rapporter (som du kan tage med til lægen) eller hente en pdf-fil (som du kan sende til lægen via e-mail) ved at bruge programmet GLUCOFACTS® DELUXE. Din læge kan så gennemgå tendenserne i dine måleresultater og andre oplysninger, så I bedre kan kontrollere din diabetes i fællesskab.
- Din diabetesbehandler kan hjælpe med at definere passende målområder til dig. Tal om det ved jeres næste møde. Bayers CONTOUR® USB apparat er forudindstillet til, at blodsukkerværdierne skal ligge i målområdet 3.9-7.2 mmol/L før et måltid og i mål-området 3.9-10.0 mmol/L efter et måltid.
Du og din diabetesbehandler kan afgøre, hvilke måletidspunkter der er de bedste for dig, så du får de mest brugbare oplysninger til jeres fælles drøftelser. Du kan bruge Påmind-funktionen til at minde dig om disse tidspunkter, så du ikke glemmer at måle.